Fagpersonen er også en del af sagen
Når supervisionen primært retter sig mod klienten og sagen, kan vigtig viden om fagpersonen og relationen gå tabt. I oplevelsesorienteret supervision undersøger vi derfor også, hvad der sker i fagpersonen. Organisations- og familieopstilling kan gøre denne del af supervisionen konkret, sanselig og synlig.
Det kan åbne for en mere nuanceret forståelse af sagen, relationerne og de faglige handlemuligheder.
Når vi kommer til supervision, kommer vi ofte med en sag, vi ønsker hjælp til at belyse. Vi har brug for at forstå situationen bedre, foretage faglige vurderinger og finde relevante handlemuligheder. Sagssupervisionen udgør derfor et vigtigt fundament. Her undersøger vi blandt andet opgaven, målgruppen, metoderne, de organisatoriske rammer og det ansvar, der følger med vores professionelle rolle.
I supervision interesserer vi os samtidig for den fagperson, der står i sagen. Arbejdet foregår altid i relationer, og som fagpersoner påvirker vi og bliver påvirket af det, der sker. Vores følelser, kropslige sansninger, tanker, impulser og handlinger er derfor en del af det materiale, supervisionen kan undersøge.
Det fagpersonlige som kilde til viden
Det fagpersonlige kan forstås som det personlige, der får betydning for vores måde at være fagpersoner på. Vi bringer vores faglige viden ind i arbejdet sammen med vores erfaringer, forforståelser, værdier, relationelle kompetencer, begrænsninger og særlige måder at reagere på.
Det kan for eksempel vise sig ved, at vi får lyst til at tage over, bliver usædvanligt bekymrede, mister tålmodigheden, trækker os eller føler os utilstrækkelige. Kroppen kan reagere med uro, anspændthed, træthed eller en fornemmelse af at være fastlåst. Nogle gange registrerer kroppen noget, før vi har ord for det.
Sådanne reaktioner er væsentlige at undersøge, fordi de kan fortælle os noget på flere niveauer. De kan sige noget om fagpersonen selv: Hvilke erfaringer, værdier, strategier eller sårbarheder bliver berørt? De kan samtidig rumme information om sagen og det system, fagpersonen indgår i. Endelig kan reaktionerne fortælle noget om det relationelle felt, der opstår mellem fagpersonen og klienten, borgeren, familien, kollegerne eller organisationen.
I supervisionen bevæger vi os derfor mellem tre sammenhængende dimensioner:
- Sagen og det faglige
- Person(er) og deres reaktioner
- Relationerne og de systemer, sagen udspiller sig i
Når én dimension ændrer sig, påvirker det ofte de øvrige. En ny forståelse af egen position kan forandre kontakten til klienten og samtidig åbne nye perspektiver på den faglige opgave.
En fagperson, der igen og igen føler sig ansvarlig for at skabe forandring hos en klient, kan eksempelvis være kommet til at bære et ansvar, der er større end den faglige rolle tilsiger. Reaktionen kan hænge sammen med fagpersonens egne strategier, men den kan også afspejle forventninger i relationen eller organisationen. Når reaktionen undersøges i sin sammenhæng, kan vi få øje på, hvad der tilhører hvem, og hvordan ansvar, roller og handlemuligheder kan tydeliggøres.
Reaktioner er information – ikke konklusioner
Fagpersonens reaktioner må forstås som information og hypoteser frem for som beviser på, hvordan sagen hænger sammen. At jeg mærker uro, betyder ikke i sig selv, at situationen er farlig. Uroen giver anledning til at standse op og undersøge:
Hvad reagerer jeg på? Hvornår opstår det? Hvad får reaktionen mig til at gøre eller undlade at gøre? Sker der noget tilsvarende i andre relationer omkring sagen? Hvordan påvirker min reaktion kontakten og mine faglige valg?
På den måde bliver sansninger, følelser og handleimpulser begyndelsen på en fælles undersøgelse.
I supervision skaber vi plads til at blive ved erfaringen, før vi forklarer den eller leder efter en løsning. Vi undersøger, hvad fagpersonen tænker, mærker, gør og får lyst til at gøre. Derefter kobler vi oplevelsen til refleksion og faglig viden.
Bevægelsen går fra erfaring over refleksion og forståelse til nye handlemuligheder.
Når sagen bliver synlig i rummet
Organisations- og familieopstilling kan støtte denne undersøgelse ved at flytte sagen ud i rummet. Personer, relationer, roller, følelser, vilkår eller andre betydningsfulde elementer kan repræsenteres ved hjælp af figurer, filt eller mennesker.
Når sagen bliver stillet op, kan vi blandt andet undersøge:
- Hvem og hvad der hører til i sagen
- Hvordan personer og elementer er placeret i forhold til hinanden
- Hvor der er nærhed, afstand eller manglende kontakt
- Hvordan ansvar, roller og mandat er fordelt
- Hvad fagpersonen står med eller kommer til at bære
- Hvilke mønstre der træder frem
- Hvad der sker, når en position eller et perspektiv ændres
Opstillingen skaber en bevægelse mellem at være i sagen og at kunne se på den. Det, der tidligere blev beskrevet med ord, bliver synligt, rumligt og sanseligt. Det kan give et fælles udgangspunkt for refleksion og gøre komplekse relationer mere overskuelige.
Opstillingen fungerer som en undersøgende repræsentation af supervisandens oplevelse. Den giver ikke et facit på sagen. Det, der bliver synligt eller mærkbart, behandles med samme nysgerrighed som andre fagpersonlige reaktioner: som noget, der kan være betydningsfuldt og derfor fortjener at blive undersøgt.
Metoden supplerer samtalen. Den hjælper os til at få øje på det, som endnu ikke har fundet et tydeligt sprog, og til at bevæge os mellem det sansede, det relationelle og den faglige refleksion.
Kontakt før metode
Metoder kan skabe struktur, retning og nye perspektiver i supervisionen. Det gælder både spørgsmål, refleksionsmodeller, kreative greb og opstillingsarbejde. Metoden får først værdi, når den bæres af kontakten mellem supervisor og supervisand.
Metoden må aldrig komme før kontakten
Kontakt før metode betyder, at supervisoren tager afsæt i den konkrete supervisand, den aktuelle situation og det, der udfolder sig i rummet. Supervisoren må være nærværende, lyttende og opmærksom på både verbale og kropslige signaler. En opstilling gennemføres derfor ikke alene, fordi den var planlagt, eller fordi supervisoren selv finder metoden interessant.
Dette er særligt vigtigt, når supervisionen retter sig mod fagpersonlige reaktioner. Her bevæger vi os tættere på supervisandens personlige erfaringer og sårbarheder. Supervisorens opgave er at møde det, der kommer frem, med respekt og undersøgende nysgerrighed. Arbejdet må udvikle sig i et tempo, hvor supervisanden fortsat har ejerskab over sin egen proces.
Supervisionens faglige ramme
Det personlige inddrages, når det har betydning for den professionelle praksis. Formålet er at undersøge, hvordan fagpersonens erfaringer og reaktioner viser sig i arbejdet – ikke at bearbejde hele fagpersonens livshistorie.
Vi kan blandt andet spørge:
Hvordan påvirker dette min kontakt til klienten? Hvad får det mig til at gøre eller undlade at gøre? Hvilken position kommer jeg til at indtage? Hvad betyder det for min faglige dømmekraft? Hvad kalder situationen på?
Supervisoren har ansvar for at holde denne afgrænsning tydelig og for at koble det oplevede tilbage til fagligheden, relationerne og praksis. Når kontakten danner grundlag for metoden, bliver supervisionen et fælles undersøgelsesrum. Her kan fagpersonen opdage vanemæssige positioner, forstå egne reaktioner og træffe mere bevidste faglige valg. Det kan styrke dømmekraften, den relationelle kompetence og evnen til at stå bæredygtigt i et krævende arbejde.
Vi forstår med andre ord sagen bedre, når vi også undersøger den fagperson, der møder den. Organisations- og familieopstilling kan hjælpe os med at gøre denne undersøgelse synlig og konkret, når metoden bæres af kontakt, tydelig rammesætning og fagligt ansvar.
Er du nysgerrig på arbejdsformen?
På den gratis Zoom-introduktion den 5. oktober 2026 kl. 17.00–17.45 får du en introduktion til, hvordan organisations- og familieopstilling kan anvendes i supervision.
Tilmeldingslink: https://system.easypractice.net/event/zoom-introduktion-til-kursus-organisations-og-familieopstilling-i-supervision-4e9ea
På todageskurset den 20. og 21. januar 2027 arbejder vi praksisnært med figurer, filt og levende opstillinger. Du får mulighed for at undersøge konkrete supervisionssager og træne arbejdet med relationer, positioner, ansvar, systemer og fagpersonlige reaktioner.
Link til information og tilmelding: https://system.easypractice.net/event/kursus-i-organisations-og-familieopstilling-for-supervisorer-9cf98
Læs mere om kurset – eller tilmeld dig Zoom-introduktionen den 5. oktober.
Lise Kramer Schmidt
Familie-, par og psykoterapeut MPF
Supervisor MPF
2026