PARTERAPI
“At være forskellige sammen”. Vi lærer os selv at kende i samværet med andre. Noget af det vigtigste for vores velbefindende og mulighed for udvikling er vores relationer til hinanden – og i særdeleshed til vores partner. Hvis parforholdet ikke fungerer, har det stor indflydelse på vores livskvalitet.
I et parforhold er du og din partner to forskellige mennesker med hver jeres psykologiske bagage, ønsker, drømme og behov.
Når mennesker ikke får talt hensigtsmæssigt sammen om de uoverensstemmelser og forskelligheder, som uvægerligt er i et parforhold, medfører det ofte, at lysten til nærhed og intimitet gradvis forsvinder. I parterapi kan I arbejde på at få en bedre relation til hinanden ved at blive bedre til at tale sammen og opnå større selvindsigt og forståelse for hinanden.
Parterapi kan være med til, at I finder en god og tryg måde at tale sammen på, så I begge føler jer mødt, respekteret og forstået.
Typiske emner kan være
- Forældre for første gang
- Skilsmisse
- Sammenbragte familier
- Utroskab og hemmeligheder
- Jalousi
- Skænderier, konflikter og dårlig kommunikation
- Manglende nærhed og seksualitet
- Sygdom, sorg, og traumer / Tab af partner/ægtefælle
Forventningsafstemning
Der er forskel på, hvor lang tid et parterapeutisk forløb varer, og det hænger sammen med, hvor svære problematikkerne er. Som minimum skal man forvente 3 samtaler, og for nogle par vil det være forløb på op mod et år. Ved første samtale forsøger vi sammen at afstemme forventninger til forløbet og senest efter tredje samtale, vil jeg i fællesskab med jer vurdere, om et kort eller et længere forløb giver mening. Nogle problematikker kan være så svære, at der skal et længere forløb til. Andre igen kan klares med rådgivende samtaler af kortere varighed. Det tager tid at skabe forandringer, hvor uhensigtsmæssige mønstre er groet fast, og man skal derfor forvente, at et parterapeutisk forløb er en proces, der tager tid.
Når I går i parterapi kan I ikke samtidig gå i individuelle forløb hos mig. Skønnes det nødvendigt for en eller begge parter, vil jeg henvise videre til en kollega.
SENESTE ARTIKLER
Supervision i grupper – et fagligt og menneskeligt frirum
Når vi arbejder med mennesker, bringer vi altid os selv i spil. Det gør arbejdet meningsfuldt – men også krævende. Vi står med ansvar, relationer og forventninger, som både kan løfte os og tære på os. Derfor er supervision et vigtigt rum at give sig selv – og særligt,...
Med livet som indsats – gruppedynamik, eksklusion og personalets ansvar
At høre til er livsnødvendigt. Når et barn ekskluderes af fællesskabet, må vi voksne træde i karakter – for vi er medskabere af gruppens virkelighed. Gruppens dobbelte potentiale Børnegruppen er et centralt udviklingsrum, hvor børn dagligt øver sig i livet. I gruppen...
PRAKSISINFO
22 19 38 40
J. M. Thieles Vej 1A, stuen
1961 Frederiksberg C
(der står Frederiksberg Sportsklinik på døren)
TIDSBESTILLING
Du er velkommen til at bestille en tid gennem Online Booking.
Har du spørgsmål til et af mine forløb, eller vil bestille en tid, er du velkommen til at ringe eller skrive til mig.
Læg en besked eller send en sms - så vender jeg tilbage.
CVR-nr. 38729632
