SUPERVISION

Hvad er supervision

Supervision er en måde skabe sig et bedre fagligt overblik over de for forståelses- og handlemuligheder man som fagperson har i sit arbejde. I supervision søges nye vinkler og nye måder at gå til svære sager og vanskelige fagpersonlige dilemmaer. Sager i supervision kan være dilemmaer i forhold til personlig stil, organisatoriske spørgsmål og til mere traditionel sags-supervision. Tilgangen vil variere i relation til emnet.
 

Det fagpersonlige som omdrejningspunkt i supervisionen

I arbejde med mennesker er det helt centralt at have ens fagpersonlige ståsted, kompetencer og udfordringer i fokus og dermed også at arbejde med ens fagpersonlige udfordringer i supervisionen. For at modtage supervision, skal supervisanden være villig til at arbejde med såvel sag, fag og relation: Det vil sige i lige høj grad tage stilling til, på hvilken måde sagen påvirker og berører fagpersonen selv, og på hvilken måde dette får indflydelse på fagpersonen i relation til sagen og i relation til de mennesker, der er involverede i sagen. Supervision fordrer, at fagpersonen er villig til og har mod til at se på sin faglighed, sine udfordringer og udviklingsmuligheder og tør se kritisk, reflekteret og nænsomt på egne begrænsninger.
 

Centralt i supervisionen er:

  • Sagen og faget – de teoretiske og metodiske aspekter
  • Personerne – selvindsigt og indlevelsesevne
  • Relationen – samspillets kvaliteter, proces- og dynamikforståelse

 

 

 

 

Arbejdsform og metoder

Metodisk anvendes systemisk og oplevelsesorienteret/psykodynamisk supervision samt organisationsopstilling (Familieopstilling). Kort skitseret vil det sige; ”sagen/problemet” i supervisionen vil blive belyst og undersøgt i den kontekst og i forhold til de relationer, der indgår i konteksten. Såvel sagen/klienten/borgeren, den konkrete sammenhæng og fagpersonen er genstand for undersøgelse og refleksion i supervisionen.

Der arbejdes med forskellige metoder i supervisionen eksempelvis:

  • Reflekterende team
  • Akvarie
  • Tuning-in
  • Modelling
  • Rollespil
  • Organisations- og familieopstilling
  • Undervisning

 Centralt til kontrakt og afklaringsmøde inden opstart af supervisionsforløb:

  • Supervisors faglige ståsted og metode samt erfaring og begrænsninger
  • Magt og kontrol – herunder samarbejde med ledelse og tavshedspligt (ledelsesdeltagelse mv.)
  • Fælles forpligtelse til sagsfremlæggelse – herunder selvansvarlighed i supervisionen
  • Emner for supervisionen, vægtning af faglige, fag-personlige og relationelle elementer
  • Supervisandernes erfaringer og uddannelse, arbejdsområder samt tidligere supervisionserfaringer
  • Tid og sted
  • Varighed og hyppighed
  • Gruppestørrelse og udskiftning af medlemmer
  • Forpligtelser ved aflysning (supervisor og supervisander)
  • Evaluering (justering af kontrakt samt vilkår for opsigelse af samarbejde)

ARTIKLER

Teddy og den afmægtige lærer

ET EKSEMPEL FRA HVERDAGENS PRAKSIS: Om at træde ud af egen stolthed og forfængelighed for at kunne mødes med et afmægtigt barn. Dette er fjerde indlæg i en serie, hvor vi sætter spot på relationskompetencens essens med eksempler fra hverdagens praksis. Teddy...

Historien om en trækbrønd

ET EKSEMPEL FRA HVERDAGENS PRAKSIS: Om at bruge tvivlen som kompas – historien om en trækbrønd.Relationen er den lim, der binder mennesker sammen. Relationen mellem mennesker er afgørende for stemningen og atmosfæren. Den er usynlig og konstant i spil mellem...

Inklusion: det vigtige samarbejde

I dette indlæg sætter jeg fokus på samarbejdet: Samarbejdet i de faglige teams i folkeskolen er afgørende for implementering af inklusion. Når teamet arbejder og sparrer med hinanden omkring inklusion – ikke kun om fag-faglige emner, men også om den enkeltes...

Kæft, trit og retningsforstyrrelser

Disciplin og straf virker ikke, det nedbryder relationer og lærer børn at magt er vejen frem! Når man anvender magt overfor en hel faggruppe - lærerne – i forhold til skolereformen - så understøtter man en magt kultur, som siver ind i hele systemet fra det politiske,...