2-dageskursus i organisations- og familieopstilling for supervisorer
– en visuel og inddragende metode til komplekse supervisionssager
Når en supervisionssag bliver ved med at kredse om det samme, kan det være svært at få øje på, hvad der egentlig er på spil.
På dette 2-dages kursus lærer du at bruge organisations- og familieopstilling som en konkret metode i supervision.
Du arbejder med, hvordan du kan stille en sag op i rummet med filt, figurer og levende opstillinger, så relationer, positioner, ansvar og mønstre bliver synlige på en ny måde.
Kurset giver dig konkrete greb til at undersøge komplekse supervisionssager — ikke kun gennem samtale, men også visuelt, kropsligt og inddragende.
Du får erfaring med at bruge opstilling til at skabe mere klarhed, deltagelse og bevægelse i supervisionsrummet.
Underviser
Supervisor, Familie- par-, og psykoterapeut MPF - Lise Kramer Schmidt
Formål
Kurset giver deltagerne en grundlæggende introduktion til, hvordan organisations- og familieopstilling kan bruges i supervision.
- relationer og positioner i en sag
- organisatoriske og familiemæssige mønstre og systemer
- ansvar, roller og hierarki
- fagpersonlige reaktioner og strategier og hvordan de kan integreres i supervisonsarbejdet
Metoden
Organisations- og familieopstilling kan bruges til at stille en sag, et system eller en relationel problematik op med henblik på undersøgelse.
Når sagen flyttes ud i rummet, bliver det muligt at se på relationer, positioner, ansvar, afstande og mønstre på en mere konkret måde. Metoden kan dermed skabe et fælles visuelt udgangspunkt for refleksion og åbne for nye perspektiver i supervisionen.
Fagligt afsæt
Kurset tager afsæt i en relationel og oplevelsesorienteret forståelse og kobler opstillingsarbejdet til arbejdet med relationer, systemer, positioner, ansvar, tilhør og fagpersonlig udvikling.
Opstilling bruges undersøgende og nænsomt som en måde at få øje på, hvad der er på spil i en sag, og hvor der kan opstå nye handle- og forståelsesmuligheder. Metoden supplerer samtalen ved at inddrage det rumlige, sansende og konkrete uden at forlade det faglige supervisionsrum.
På kurset arbejder vi med
Kurset er praksisnært og veksler mellem oplæg, demonstrationer, øvelser, refleksion og arbejde med deltagernes egne cases.
- opstillingsmetodens centrale principper
- anvendelse af organisations- og familieopstilling i supervision
- hvordan man kan arbejde med filt, figurer og levende opstillinger
- hvordan opstilling kan bruges til at undersøge sager, relationer og fagpersonlige temaer
- hvordan supervisor kan rammesætte, undersøge og afrunde en opstilling
- hvordan opstilling kan skabe overblik, deltagelse og bevægelse i supervisionsrummet
- hvad man skal være opmærksom på etisk og metodisk
Dag 1
Første dag har fokus på grundlaget for opstillingsarbejdet i supervision.
- introduktion til organisations- og familieopstilling
- opstilling som visuel, undersøgende og inddragende metode
- relationer, positioner, tilhør, ansvar og balance
- forskellen på at tale om en sag og stille den op
- enkle øvelser med filt og figurer
- demonstration af opstilling i supervisionssammenhæng
Dag 2
Anden dag har fokus på træning, cases og fagpersonlig integration.
- deltagercases
- levende opstillinger
- opstilling af organisatoriske problemstillinger
- opstilling af familiemæssige og relationelle temaer
- fagpersonlige reaktioner i supervision
- supervisorens rolle, ansvar og afgrænsning
- overførsel til eget supervisionsarbejde
Kurset er for dig, der
arbejder med supervision, terapi, familier, grupper, organisationer eller faglig udvikling.
- supervisorer
- terapeuter / behandlere
- ledere
- konsulenter
- undervisere
Praktisk information
| Dato: | 20. og 21. januar |
| Varighed: | 10.00-16.00 begge dage |
| Sted: | Comwell Roskilde |
| Pris: | 6.750,- |
| Forplejning | Kaffe/the, sødt samt frokost. Der er mulighed for overnatning. Dette skal bookes separat. |
Form: Oplæg, demonstrationer, øvelser, refleksion, gruppearbejde og egne cases.
Book din plads
Arbejdspladskursus
Kurset kan også tilrettelægges som et internt arbejdspladskursus for medarbejdere, teams eller faggrupper.
Datoer, sted, pris og indhold aftales individuelt, så forløbet kan tilpasses jeres konkrete praksis, målgruppe og behov.


ARTIKLER
Historien om en trækbrønd
ET EKSEMPEL FRA HVERDAGENS PRAKSIS: Om at bruge tvivlen som kompas – historien om en trækbrønd.Relationen er den lim, der binder mennesker sammen. Relationen mellem mennesker er afgørende for stemningen og atmosfæren. Den er usynlig og konstant i spil mellem...
Inklusion: det vigtige samarbejde
I dette indlæg sætter jeg fokus på samarbejdet: Samarbejdet i de faglige teams i folkeskolen er afgørende for implementering af inklusion. Når teamet arbejder og sparrer med hinanden omkring inklusion – ikke kun om fag-faglige emner, men også om den enkeltes...
Inklusion: tænd kontakten og skru’ ned for disciplinen
Inklusion i folkeskolen har de sidste år været meget omdiskuteret og debatteret. Dog ikke altid lige konstruktivt og med fokus på, hvordan vi løser udfordringen. Her er nogle af mine tanker om, hvad vi bør have fokus på for at lykkes med inklusion. Inklusion handler...
Kæft, trit og retningsforstyrrelser
Disciplin og straf virker ikke, det nedbryder relationer og lærer børn at magt er vejen frem! Når man anvender magt overfor en hel faggruppe - lærerne – i forhold til skolereformen - så understøtter man en magt kultur, som siver ind i hele systemet fra det politiske,...
